| DIN HJEMMESIDES FORMÅL |
Din hjemmeside har et kæmpe potentiale for indtjening”Tid er penge”, siger et ordsprog. Ja, faktisk er tiden meget mere værd end penge. Din tid er begrænset, og du kan ikke købe brugt tid tilbage. Derfor er det vigtigt, at tiden bruges med omtanke erhvervsmæssigt såvel som privat.
I produktionsvirksomheder inddeler man tiden i tre farver; rød, gul og grøn tid. Grøn tid defineres som den værdiskabende tid f.eks. selve produktionen. Gul tid er de processer og gøremål, som er nødvendige, men som ikke direkte skaber værdi f.eks. regnskab, fakturering og transport. Rød tid er decideret spildtid.
Det kan være sundt for de fleste virksomheder at analysere sine aktiviteter ud fra ovenstående, og det lader sig gøre relativt enkelt for produktionsvirksomheder og store dele af detailhandelen. Men i mange andre fag er processerne mere komplekse, og det kan være vanskeligt at lokalisere den grønne og værdiskabende tid. Det er f.eks. tilfældet med søgeoptimering og websalg.
I arbejdet med hjemmesider lader gevinsten ofte på kort sigt vente på sig og fremkommer som regel først efter en vedholdende, kompetent og gedigen indsats. MEN som sådan må processen betegnes som værdiskabende, grøn tid.
Din hjemmeside er ”din butik”, som du skal drive og bygge op helt fra bunden. Få dine kunder til at købe noget i stedet for, at de bare lader sig inspirere til køb andetsteds.
|